Til forsiden

Du er her: Skip Navigation LinksForsideSejlbåde og motorbådeRadio i fritidsfartøjer

Radio i fritidsfartøjer 

VHF-radio eller mobiltelefon?
Forbindelse til land eller andre skibe i nærheden er afgørende hvis skibet kommer i en kritisk situation og har behov for hjælp. På korte afstande kan bruges enten en mobiltelefon eller en maritim VHF-radio.

Mobiltelefonen er et fortræffeligt kommunikationsmiddel, men ikke særligt velegnet i en nødsituation til søs:
  • Der er ingen hurtig-betjent nødknap på mobiltelefoner
     
  • Nødkald har ikke fortrinsret frem for andre kald
     
  • Nødkald giver ingen automatisk identifikation og positionsangivelse
     
  • Nødkald går ikke automatisk til andre skibe
     
  • Nødkald fra andre skibe modtages ikke automatisk
     
  • Der er ingen funktion, som sikrer, at nødkald automatisk dirigeres til en maritim redningscentral
     
  • Der er ikke fuld dækning for mobiltelefoner i danske farvande
Disse funktioner opfyldes med en maritim VHF-radio, som i parentes bemærket er obligatorisk udstyr i alle erhvervsfartøjer. Derfor anbefaler Søfartsstyrelsen VHF-radio i fritidsfartøjer.

Du skal have certifikat for at kunne betjene en VHF-radio

For at anvende maritime VHF-frekvenser i Danmark skal man mindst have et såkaldt SRC-certifikat til betjening af radioudstyret. SRC står for 'Short range certificate'. Derudover skal man have et kaldesignalsbevis til sit fartøj. Når disse ting er i orden, kan man installere VHF-radioen og anvende den. Der opkræves ikke årlige gebyrer og afgifter for anvendelsen af maritime frekvenser fra skibe. De tidligere udstedte ”Begrænsede certifikater” giver dog fortsat adgang til betjening af traditionelle VHF-radioanlæg uden DSC (mulighed for telefoni).

Søfartsstyrelsen udsteder - efter bestået prøve - et ”Certifikat til betjening af maritime VHF-radioanlæg (SRC)”, populært kaldet SRC-certifikater. Et SRC-certifikat giver adgang til at betjene følgende radioanlæg:  
  • VHF-telefoni

  • VHF-telefoni med DSC

  • EPIRB (Nødradiofyr)

  • SART (Radartransponder)

Selve prøven til SRC-certifikater afholdes som en skriftlig prøve. I foråret og efteråret afholdes der prøver i 10 centrale byer, fordelt rundt om i landet. Herudover er det muligt at aflægge prøve hver måned i Københavnsområdet. Ved mange prøvedeltagere, kan det blive nødvendigt at dele prøven op i 2 hold. Søfartsstyrelsen har udarbejdet vejledning om SRC-prøver samt en oversigt over hvor og hvornår prøver afholdes. (links til vejledning og liste over prøver findes øverst til venstre på denne side). 

Ved tilmelding til prøverne skal der anvendes en tilmeldingsblanket, som fås hos underviseren/skolen eller hos Søfartsstyrelsen. Sammen med blanketten skal indsendes et pasfoto. Link til blanketten findes øverst til venstre på denne side. Gebyret for at deltage i SRC-prøve i 2012 er 514,00 kr. 

 

SRC-certifikater udstedes som plastickort i dankortstørrelse.

 

De erhvervsrelaterede radiocertifikater, LRC, ROC og GOC administreres ligeledes af Søfartsstyrelsen.

Bortkommet certifikat?
 
Har du mistet dit certifikat, kan dette bestilles som en genpart. Gebyret for en genpart af certifikatet er i 2012 på 84 kr.

Pasfoto
Foto på sønæringsbeviser, anerkendelsesbeviser, søfartsbøger og radiocertifikater skal være vellignende. Størrelsen skal være 35 x 45 mm og vi følger politiets regler om pasfoto, som kan ses her.

Indsendes et digitalt pasfoto, skal filen være i et anerkendt billedformat (jpg, png eller tiff). Den digitale størrelse skal være minimum 525x675 pixels og opløsningen skal være minimum 150 dpi.


Kaldesignalsbevis 
 
Et kaldesignalsbevis udstedes i dag med både kaldesignal og MMSI-nummer.  I store træk anvendes kaldesignalet ved brug af frekvenser til telefoni, medens MMSI-nummeret anvendes til indkodning i digitalt radioudstyr, som i lystfartøjer blandt andet kan være DSC-udstyr eller EPIRB. Af kaldesignalsbeviset fremgår endvidere hvilke frekvensbånd skibet kan anvende. Det er vigtigt, at ansøgningsskemaet vedrørende kaldesignalsbeviset bliver udfyldt korrekt – oplysningerne bliver videregivet til andre myndigheder, her under Lyngby Radio, der anvender dem i forbindelse med redningsaktioner. 

MMSI = Maritime Mobile Service Identity


Hvornår skal man have et kaldesignalsbevis ?

  • Ved installation af maritimt radioudstyr eller anskaffelse af nyt fartøj med maritimt radioudstyr
     

  • Ved ændring af ejer
     

  • Ved ændring af fartøjets navn

Søfartsstyrelsen opkræver et gebyr for udstedelse af et kaldesignalsbevis, som i 2012 er på 735 kr. Der opkræves ikke gebyr for nedenstående ændringer, hvor der også skal ansøges om et nyt kaldesignalsbevis: 

  • Ved ændring af kaldesignal som f.eks. ved optagelse i skibsregistret
     

  • Ved anskaffelse af radioudstyr, der ikke fremgår af kaldesignalsbeviset
     

  • Ved demontering af radioudstyr, der fremgår af kaldesignalsbeviset
     

  • Ved tildeling af MMSI-numre

Det er ejerens ansvar, at oplysningerne på kaldesignalsbeviset stemmer overens med de faktiske forhold.

 

Ansøgning om kaldesignalsbevis 
Ansøgningsskema vedrørende kaldesignalsbevis kan printes fra linket i højre boks på denne side.

 

Som noget nyt anbefales det at oplyse navn, adresse og telefonnummer på en kontaktperson i land samt et 24-timers nødtelefonnummer, som redningsmyndighederne kan kontakte i en eventuel nødsituation.    

 

Afmelding af kaldesignal 
Ønsker du at afmelde dit kaldesignal, skal det ske skriftligt til Søfartsstyrelsen. En afmelding accepteres pr. E-mail, men det accepteres ikke pr. telefon.

 

Ejerskifte
Er fartøjet overgået til en ny ejer, skal du ligeledes i din afmelding oplyse navn og adresse på den nye ejer.

 

Adresseændring
Ved adresseændring skal den nye adresse oplyses til Søfartsstyrelsen. Adresseændring kræver ikke udstedelse af nyt  kaldesignalbevis, men det er vigtigt at Søfartsstyrelsens oplysninger altid er korrekte, da de kan blive brugt af Lyngby Radio og SOK i en eventuel redningsaktion.


Yderligere oplysninger
Tildeling af radiokaldesignaler og MMSI-numre:

 

Karen Nicolaisen,                                        telefon 39 17 44  88

 

SRC prøver og certifikater:

 

Lis Horsted                                                 telefon 39 17 44  89

 

E-post  radio@dma.dk

 

Udstedelse af tilladelse til frekvensanvendelse af P-kanaler og maritime land- og jordstationer varetages af IT- og Telestyrelsen (itst@itst.dk).


Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven

 Ansøgningsskema m.v.

 FAQ

 Bærbar VHF

 Flodsejlads og radio

En lang række europæiske lande har indgået en særlig aftale om brugen af VHF radioanlæg ved sejlads på de europæiske floder (inland waterways). Danmark er ikke med i aftalen, da den kun vedrører lande med indre vandveje...

Læs mere om aftalen her.